Af Udviklingsminister Rasmus Prehn, Thomas Bustrup, international direktør i Dansk Industri, Bente Sorgenfrey, næstformand i FH og Tina Christensen, næstformand i 3F
Den 14. marts holdt Mette Frederiksen pressemøde i Christiansborgs spejlsal med arbejdsmarkedets parter ved sin side. Blot tre døgn tidligere havde statsministeren lukket store dele af det danske samfund som følge af covid-19. Hun offentliggjorde en lønkompensationsordning, som var med til at afbøde panikreaktioner på arbejdsmarkedet ved at holde hånden under både virksomheder og lønmodtagere i krisens første fase.
Den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab finder løsninger, viste igen sin styrke – og denne gang på rekordtid.
Det gode samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter hviler på en mere end 100 år lang tradition for social dialog. I Danmark er vi så gode til den disciplin, at den også indgår som et element i dansk udviklingsbistand. Danmark gør en stor indsats for at fremme jobskabelse i udviklingslandene og lægger vægt på anstændige arbejdsforhold. For dansk udviklingsbistand handler ikke kun om nødhjælp og humanitære indsatser. Det handler i mindst lige så høj grad om de langsigtede indsatser, hvor vi er med til at opbygge langtidsholdbare partnerskaber, der danner grundlaget for en varig udvikling. Og det er her, at arbejdsmarkedets parter kan spille en meget afgørende rolle.
Dansk Industri, 3F og Ulandssekretariatet, en udviklingsorganisation under Fagbevægelsens Hovedorganisation, gik i 2017 sammen i et arbejdsmarkedskonsortium. Vi bruger erfaringerne fra den danske model til i partnerskaber med lokale arbejdsmarkedsorganisationer at skabe bedre arbejdsmarkeder i udviklingslande. Hertil kommer, at udviklingsministeren i foråret nedsatte en taskforce, der analyserer, hvor problemerne er for at skabe job og faglige færdigheder i Afrika. Målet er at uddanne langt flere faglærte i Afrika.
I fattigere lande lever mange fra hånden til munden uden opsparing eller adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse. For mange er coronakrisen et spørgsmål om liv eller død. Derfor er det afgørende at have stærke arbejdsmarkedsorganisationer, der også i krisetider kan finde holdbare løsninger.
Den rolle har vores partnere flere steder i verden taget på sig.
Eksempelvis indgik den tunesiske regering i april en aftale med fagforeningen UGTT og erhvervsorganisationen UTICA. Trepartsaftalen sikrer lønninger til 1,5 millioner i den private sektor. Staten dækker ca. en tredjedel af en gennemsnitlig tunesisk løn, mens virksomhederne betaler resten. Selvom det i praksis har vist sig vanskeligt og fordret yderligere dialog mellem parterne at få aftalen til at fungere, er resultatet bemærkelsesværdigt i et land med stor arbejdsløshed, hvor demokratiet fortsat står på et skrøbeligt fundament efter Det Arabiske Forår.
I Myanmar blev beklædnings- og tekstilsektoren hårdt ramt af coronanedlukningen. Med økonomisk bidrag fra EU lykkedes det for fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen, at få oprettet en hjælpefond for arbejdere, der mistede deres indkomst. Derudover er der blevet indgået en aftale mellem det globale fagforbund, IndustriALL, Industriarbejderforbundet i Myanmar, internationale tøjfirmaer og deres leverandører i landet om fælles indsatser for bedre arbejdsmiljø, beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, støtte til virksomhederne for at sikre job og skabe et socialt sikkerhedsnet.
En rapport har tidligere slået fast, at vores indsats i høj grad er lykkedes. Arbejdsmarkedets parter i bl.a. Uganda og Kenya har gennem det danske samarbejde fået redskaber til at løse tvister, skabt bedre rammebetingelser for virksomhederne og sat fokus på at skabe job med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
I udviklingslandene skaber covid-19 stadig massearbejdsløshed, fattigdom og død. Den internationale arbejdsorganisation, ILO, anslog for andet kvartal 2020, at antallet af udførte arbejdstimer faldt med 14 pct. Det svarer til 400 millioner fuldtidsjob.
Ved at fokusere på det gode samarbejde i bedre tider, har Danmark gennem udviklingsbistanden været med til at sikre, at lokale arbejdsmarkedsorganisationer har kunnet agere i krisetider. Lige nu er vores fokus på at hjælpe partnerne med viden og midler, så de kan reducere de socioøkonomiske følgevirkninger af covid-19. Men vi skal også kigge fremad. For coronakrisen har demonstreret, at partnere er uundværlige, hvis vi skal nå FN’s verdensmål om bæredygtig vækst og ordentlige job til alle i 2030.
Lad os fra dansk side derfor fortsætte med at bidrage til at styrke arbejdsmarkederne i udviklingslandene – så de fremtidige generationer får et bedre (arbejds)liv end deres forældre.
- Debatindlægget er bragt i Jyllandsposten 1. august 2020