OBS: Du er nu offline

3F - Fagligt Fælles Forbund

3F er Danmarks største fagforbund med omkring 280.000 medlemmer inden for industri, byggeri, transport, offentlig og privat service, samt landbrug.
3Fs rødder går tilbage til de arbejderkampe, der førte til udviklingen af den danske model. Ved at følge en strategi om at sikre uddannelse til medlemmerne og gøre ufaglært til faglært, har 3F bidraget til, at Danmark blev en velfærdsstat med høj grad af lighed og velstand. 

Internationalt arbejder 3F for, at alle arbejdstagere har deres rettigheder og dermed mulighed for at organisere sig og forhandle sig til bedre vilkår - uanset om arbejdspladsen er en bananplantage i Colombia eller en tøjfabrik i Myanmar. 

3F yder direkte støtte og rådgivning til et stort antal søsterorganisationer i mange andre lande. De er dannet af arbejdere fra de samme brancher, som 3F organiserer i Danmark. 3F har regionale kontorer i Afrika, Asien og Latinamerika, samt et stort netværk af frivillige fagligt aktive.

3F bidrager til at der skabes ordentlige jobs ved at støtte søsterorganisationerne i at organisere arbejdere, uddanne tillidsfolk, forhandle overenskomster og indgå i social dialog med arbejdsgivere og regeringer.