OBS: Du er nu offline

Etiopisk erhvervsorganisation kæmper for at sikre landets konkurrenceevne

En konstruktiv erhvervs-sektor og en ny progressiv præsident skaber håb om reformer, der kan stabilisere og fremtidssikre den skrøbelige etiopiske økonomi
Etiopia.di
Af DI

Da nobelprismodtageren Abiy Ahmed i 2018 satte sig i stolen som ny etiopisk præsident, blev hans progressive visioner mødt med stor glæde hos den etiopiske erhvervsorganisation AACCSA. I sit første år ved magten gennemførte Abiy Ahmed blandt andet politiske reformer, som fjernede tidligere tiders restriktioner på den offentlige debat.

Nu griber AACCSA muligheden for at argumentere sig til større indflydelse på politiske beslutninger. Ifølge Verdensbanken er Etiopien kun verdens 159. bedste land at drive forretning i, så der er brug for seriøse reformer af erhvervslivets rammebetingelser, hvis Etiopien skal skabe mere bæredygtig vækst og flere gode jobs. 

Erhvervsorganisation ser lys for enden af tunnelen

AACCSA har siden 2014 samarbejdet med DI om at udvikle forslag, der skal forbedre mulighederne for at drive virksomhed. Erhvervsorganisationen er blandt andet ved at udarbejde en 2025-plan, der skal danne udgangspunkt for politiske diskussioner om flere private investeringer og mere offentlig transparens. 

AACCSA er også indgået i en konstruktiv dialog med myndighederne, som har resulteret i en plan for øget privatisering af skrantende offentlige selskaber.

"Der skal stadig gøres meget, men der er lys for enden af tunnelen,” siger AACCSA’s viceformand Shibeshi Bettemariam.